Ramos: Trup-behandling vigtigere end træner-erfaring
Sergio Ramos mødte spansk presse efter gårsdagens forsmædelige nederlag til Barcelona og han slog fast, at spillertruppen fortsat bakker fuldstændig op om Julen Lopetegui og så sendte han en stikpille mod Antonio Conte, som forventes at blive præsenteret som ny Real Madrid-træner senere i dag.
Om gårsdagens nederlag og opbakningen til Lopetegui, sagde han:
- Det er en forbandet situation for hele truppen. I dag var en nøglekamp og vi bliver dømt på resultatet. Vi er med træneren til det sidste. Hans fremtid afgøres højere oppe. Vi er nødt til at afvente. Endnu er der ikke meldt noget ud. Vi spillere skal tænke og tingene og holde hovedet koldt. Det er ikke tiden at stille nogen til ansvar. Vi gav 45 minutter væk, men der er masser af minutter at spille i endnu. Jeg anser ikke mesterskabet for tabt. Jeg har vundet mesterskaber, hvor vi har været mere end 10 points efter. Hovedet højt og nøglen til succes er arbejde.
Og om en ny træner, sagde han:
- Vi må respektere de beslutninger, som bliver truffet ovenfra. Jeg har altid haft et godt forhold til alle trænere. Det er bedst at holde sig ude af disse diskussioner, for det er følsomme situationer. Respekt er noget, man vinder; det kan man ikke pålægge. Behandlingen af spillertruppen er mere vigtigt end kendskabet til at være træner.
