Jugones: Brahim Díaz præsenteres på mandag
Ifølge spanske Jugones bliver Brahim Díaz præsenteret på Estadio Santiago Bernabéu på mandag.
Real Madrid har gennem et stykke tid været i forhandlinger med Manchester City om spilleren, der har kontraktudløb til sommer og selv om der stadig mangler et par detaljer, så forventes de at være løst hen over weekenden.
Brahim Díaz er 19 år og det ventes, at Real Madrid betaler i omegnen af 15 millioner € for ham for at få ham allerede nu og ikke på en fri transfer til sommer. Beløbet kan stige til 20 millioner € og den spanske angriber får en kontrakt af 6½ års varighed.
