Raphaël Varane: Jeg vil ikke snakke om min fremtid

Raphaël Varane rygtes væk i sommerens transfer, angiveligt fordi midterforsvareren har lyst til at prøve kræfter med en ny klub.

Franskmanden, der på nuværende tidspunkt tilbringer sin tid sammen med de øvrige verdensmestre på det franske landshold, har kontrakt med Real Madrid frem til 2022, men noget kunne tyde på, at klubben kommer til at kæmpe for at beholde ham indtil da.

Rygterne så dagens lys, da den franske avis L’Equipe for nyligt påstod, at Varane overvejer et skifte fra den spanske hovedstad.

De den 25-årige franskmand i et interview med Le Parisien blev spurgt indtil sin fremtid, havde han ikke lyst til at vende emnet med pressen.

- Jeg vil ikke snakke om min fremtid. Jeg er ikke typen der drøfter min fremtid i offentligheden.

Efter Zinedine Zidanes tilbagevenden til trænerposten i Real Madrid, virker det dog til, at Varane er blevet lidt opmuntret.

- Jeg sætter stor pris på ham både som person og som træner. Han har været rigtig vigtig for mig.

Varane føler desuden at der er ligheder mellem den måde der blev tvivlet på Zidane, da han første gang blev træner for Real Madrid i 2016 og tvivlen om Varanes egen kunnen, inden han vandt VM.

- Det er interessant, at der var den samme tvivl om ham, da han blev træner i 2016 som der var om mig inden VM.

- Han har formået at lukke munden på kritikkerne og har vist sine evner til at lede den største klub i verden.

Om Zidanes tilbagevenden har fået Varane på andre tanker, eller om han stadig ønsker at forlade Real Madrid er uvist. Men en undersøgelse vi foretog på vores Instagram i går, torsdag d. 21. marts, viser, at 89 procent af de i alt 259 adspurgte mener, at Varane stadig spiller i Real Madrid til næste sæson.


Seneste artikler...