Real Madrid vil hente Isco - og udleje ham
Real Madrid er løbet ind i et problem med Málagas stortalent, Isco, som man meget gerne vil hente til Estadio Santiago Bernabéu til den kommende sæson.
Den forventede ansættelse af Carlo Ancelotti som træner ventes nemlig at give Kaká endnu en chance for at være bare en brøkdel af hans dyre købspris værd og da man samtidig har Mesut Özil i truppen, kan det give problemer med at give Isco nok spilletid, hvilket vil være altafgørende, når han skal beslutte sig for sin kommende klub.
Derfor arbejder Real Madrid på en aftale, hvor man køber ham fri af kontrakten med Málaga, men udlejer ham til samme klub i den kommende sæson, hvor han kan fortsætte sin udvikling under Bernd Schuster, som netop er udnævnt som træner i klubben.