Coentrão måske alligevel til Tottenham

 

Noget tyder på, at portugisiske Coentrão alligevel ender med at blive en del af Gareth Bale-indkøbet. Senest skriver La Gazzetta dello Sport nemlig, at backen er ved at forhandle detaljer på plads med Tottenham.

Dette vil selvsagt markere en kærkommen mulighed for portugiseren, der direkte har fortalt pressen, at han ikke synes om livet i Spaniens hovedstad. Tidligere har Coentrão dog afvist det engelske hold, så det er noget af en kovending spilleren synes ude i.

Samtidig kører rygterne om, at Gareth Bale bliver præsenteret i dag; styrken og hyppigheden af historierne synes endda at vokse. Læg dertil en relativt kryptisk udmelding fra Tottenham-træner Andres Villas-Boas, da han blev spurgt direkte omkring London-holdets kommende sæson:

"Ideelt set vil vi gerne holde på alle spillerne, men vi er i de sidste dage af transfervinduet, så alt kan ske. Målet er at være stærkere end sidste år, og jeg tror, vi er på rette vej mod at opnå dette."

Prisen for Bale ventes at lægge på omkring 99 millioner Euro, men en inkludering af Coentrão i handlen kan muligvis ændre på dette.

 

Seneste artikler...