Cadena SER: Bale præsenteres i morgen kl. 13.00

Det har stået klart længe: Gareth Bale skifter til Real Madrid i dette transfer-vindue.

 

Hvad der til gengæld ikke har stået klart, er det eksakte tidspunkt, som præsentationen af ham finder sted, men nu er der tilsyneladende afklaring på dette også. I hvert fald melder spanske Cadena SER, at han bliver præsenteret i æreslogen på Estadio Santiago Bernabéu kl. 13.00.

 

Samtidig bekræftede Tottenham-træner, André Villas-Boas i dag, at Gareth Bale skifter til Real Madrid:

 

- Han er en vidunderlig spiller og han skifter til Real Madrid, hvor vi vil ønske ham alt det bedste. Han har givet os store minder.

Seneste artikler...