Officielt: Modric har forlænget til 2022
Luka Modric har forlænget sin kontrakt med Real Madrid med et enkelt år, så den nu udløber i 2022.
Den 35-årige kroat viser fortsat verdensklasse og derfor har Real Madrid også belønnet ham med en ny kontrakt, således at Madridistas fortsat kan nyde tryllerierne fra Modric.
Han har foreløbig spillet 363 officielle kampe for Real Madrid siden ankomsten i sommeren 2012.
