Vinícius kåret som bedste spiller i februar

Vinícius spillede syv kampe for Real Madrid i februar, hvor han scorede seks gange, og på baggrund af de præstationer har brasilianeren nu modtaget Mahous pris som februar måneds bedste Real Madrid-spiller.

Vinícius udtalte ved modtagelsen af prisen:
- Mange tak, jeg håber, at jeg kan fortsætte sådan frem til slutningen af sæsonen. Jeg ønsker at hjælpe holdet og vores fans og fortsætte med at kæmpe om det hele. Vi skal vinde igen og spille godt, og vi skal fortsætte sådan, så vi kan blive ved med at vinde frem til slut.

Vinícius har i denne sæson scoret 18 mål og lavet ni assists på 38 kampe. Dertil har han modtaget elleve advarsler, klart flest af alle Real Madrid-spillere.

Seneste artikler...