Ancelotti: Asensio og Camavinga skilte sig ud
Det var ikke ligefrem en kamp til historiebøgerne, da Real Madrid pligtsejrede mod Celta Vigo i går aftes på Santiago Bernabéu, og traditionen tro udtalte Carlo Ancelotti sig efterfølgende til pressen. Her sagde han:
- Jeg var meget tilfreds med holdets attitude. Vi kontrollerede kampen godt. Holdet ser godt ud, og vi var i stand til at hvile de mest trætte spillere. Jeg lavede ændringerne for at sænke kampens tempo en smule, fordi holdet gjorde det fint, og alle spillerne havde det godt. Især skilte Asensio og Camavinga sig ud.
Om defensiven:
- Jeg er meget glad for, at vi ikke har lukket et mål ind i de sidste fire kampe. Det er et biprodukt af kollektiv sundhed og dedikation. Når der er et godt defensivt engagement, og du har sådan en kvalitet foran, kommer du altid til at score mål.
Om holdets fysiske tilstand:
- Jeg kan se, at vi har unge spillere med ekstraordinær energi, som det generelt er tilfældet med moderne fodboldspillere. Tchouaméni, Camavinga, Valverde, Vinícius og Rodrygo har den moderne fodboldspillers energi.
Om Camavinga:
- Han er en spiller med ekstraordinær kvalitet i alle aspekter: fysisk, teknisk og taktisk, hvor han forbedrer sig. Han kan spille på enhver position på banen. Han kan spille som central midtbanespiller og i nummer 10-rollen. Han er en særlig spiller med store egenskaber.
Om banen på Bernabéu, der i flere ombæringer så særdeles tvivlsom ud:
- Arbejdet påvirker græstæppet, og derfor er det blevet skiftet periodevist og kommer til at blive udskiftet jævnligt. Det er ikke noget nyt eller overraskende. Der arbejdes på det, og det bliver skiftet inden Manchester City-kampen. Det er klart, at det bliver beskadiget ret hurtigt på grund af arbejdet.
Om Benzema og franskmandens kamp om Pichichi-prisen:
- Jeg ved ikke, hvad Karim tænker. Jeg tror, han tænker på at vinde, ikke på Pichichi. Det er jeg ikke interesseret i. Jeg vil bare have, at vi vinder kampe. Han gør det godt, og når han gør det godt, er han en vigtig spiller.
Om Nacho:
- Han er en gennemført centerback. Han er en pessimistisk forsvarsspiller, og han kan også gøre et godt stykke arbejde som back på begge sider.
