Florentino Pérez: Vinícius er den bedste i verden på sin position

Efter slutfløjtet i Copa del Rey-finalen i går aften fik Real Madrid-spillerne besøg af præsident Florentino Pérez i omklædningsrummet, der lykønskede de nykårede cupmestre.

Senere udtalte præsidenten sig om lidt forskellige ting vedrørende klubben, men han lagde ud med en ros til Osasuna:
- Jeg vil benytte muligheden for at lykønske Osasuna for deres sæson. De gjorde det meget svært for os i aften, hvilket alle kunne se, fordi de giver virkelig alt. Det er værd at understrege. Jeg vil lykønske deres præsident og spillerne, fordi de har haft en spektakulær sæson, og de gjorde det meget svært.

Om at vinde titlen:
- Du er altid glad, når du vinder en titel. Det var en meget hårdt kæmpet Copa del Rey. Vi startede med Cacereño, som allerede dér kæmpede med det hele, og så var det Villarreal, Atlético Madrid og Barcelona. Det var ingen nem vej til finalen. Osasuna var utrolige i dag, de gav alt, de havde, og nu værdsætter jeg det blot endnu mere.

Om Copa del Reys betydning:
- Copa del Rey er enormt vigtig for os, fordi vi spillede imod de bedste spillere i Spanien. Det er værd at kreditere, fordi alle gav alt, hvad de havde. Trofæer vindes med ofre og en masse hårdt arbejde.

Om kravene i Real Madrid:
- Det er, hvad der er gået i arv fra Santiago Bernabéu. Han viste os, at du skal kæmpe til det sidste om alle tænkelige trofæer, og alt, jeg gør, er at forsøge at leve op til de meget høje standarder, han satte.

Om holdet:
- Vi er vant til at vinde trofæer næsten i alle sæsoner. Vi har et meget godt hold, det er meget forenet, meget madridista’sk, og det er åbenlyst på banen. Vi oplever en meget smuk periode.

Om Rodrygo:
- Han er virkelig god. Han er meget ung, og han kommer til at give os madridistas mange flere år med nydelse endnu. Han og Vinícius er fantastiske. De er så unge, hvilket betyder, at vi har mere end et årti til at fortsætte med at nyde dem.

Nærmere om Vinícius:
- Han er den bedste i verden på sin position. Hver gang han får bolden, stopper alle for at se, hvad han kommer til at gøre. Det er virkelig svært at stoppe ham, og generelt laver dem, der skal markere ham, mange frispark. Han protesterer og får gult kort, så det forstår jeg ikke. Vi skal forsvare de spillere, der laver et show, som bringer nydelse til fodbolden.

Om Manchester City-kampen på tirsdag:
- Jeg er sikker på, at Guardiola (Manchester Citys cheftræner, red.) har set kampen i dag, da det er hans job. Han er en stor træner og har nogle vidunderlige spillere. Det bliver en hårdt kæmpet dyst, som altid når to hold møder hinanden. Jeg vil driste mig til at sige, at det er de to bedste.

Seneste artikler...