Ancelotti én titel fra Zidane

Med lørdag aftens Copa del Rey-triumf tog Carlo Ancelotti endnu et skridt op af legende-stigen i Real Madrid, da italieneren vandt sin 10. titel som træner for Los Blancos.

Foran ham på ranglisten er nu blot Miguel Muñoz og Zinedine Zidane med hhv. 14 og 11 titler som Real Madrid-trænere, men på ét punkt er Ancelotti bedre end dem begge.

Han har nemlig blot brugt 22,9 kampe pr. trofæ, mens Zidane brugte 23,9 kampe pr. trofæ. Miguel Muñoz stod i spidsen for klubben i hele 605 kampe, så han skulle bruge 43,2 kampe pr. trofæ.

Med sine 229 kampe er Ancelotti den træner i klubben der har været træner i fjerde flest kampe. Foran ham står blot Muñoz, Zidane og Vicente del Bosque på hhv. 605, 263 og 246.

Seneste artikler...