Militao kan miste startplads mod Manchester City

Eder Militao har med afstand været Real Madrids bedste forsvarer i denne sæson, men i de seneste kampe har han vist lidt usikkerhed og det kan koste ham pladsen i centerforsvaret i morgendagens kamp mod Manchester City.

I det første opgør mellem de to klubber var makkerparret Rüdiger-Alaba nemlig usvigeligt sikre og fik lukket fuldstændig ned for Erling Haaland og Ancelotti har på forhånd bebudet, at Antonio Rüdiger starter inde i morgendagens opgør.

Eder Militao har ellers været et af de mest sikre kort i startopstillingen, hvor han i sine 47 kampe i denne sæson er startet inde i 44 og det er det samme som Courtois og kun overgået af Vinícius (50) og Fede Valverde (47).

Udover at have været en sikker sidste skanse i forsvaret, har Eder Militao også bidraget offensivt med foreløbig 7 scoringer.

Seneste artikler...