Spansk presse: Forhandlinger med Asensio er brudt sammen
Ifølge spansk presse står Marco Asensio nu med det ene ben ude af klubben, eftersom kontraktforhandlingerne med klubben brød sammen i løbet af fredag.
Meldingen går på, at det har været Asensios sportslige situation, der været det springende punkt, idét Real Madrid næppe har været villige til at forsikre ham om en højere status end hans nuværende i truppen.
Asensio har været i klubben i syv sæsoner og har undervejs vundet 17 titler. I denne sæson har han scoret tolv mål og lavet otte assists på 50 kampe. Dog blot på 1.964 spilleminutter, hvilket giver et mål eller en assist hvert 98. minut på banen.