Benzema udlignede Ronaldos 104 mål

Karim Benzema var en af hovedpersonerne, da Real Madrid i går slog Villarreal med 4-2.

Den franske angriber stod selv for to af scoringerne, og det bringer ham op på 104 mål i sin tid som Real Madrid-angriber, og det er samme antal, som hans store idol, Ronaldo, i sin tid fik scoret for klubben.

Brasilianske Ronaldo skulle dog kun bruge 177 kampe til at nå de 104 mål, mens Benzema har spillet 215 kampe for Real Madrid.

Karim Benzema udtrykker dog tilfredshed med sin nuværende form:

- Det vigtige er at vinde, men jeg har tillid til mig selv. Det er en ære at nå samme antal mål som ham. Ronaldo er den bedste angriber i historien.

 

Seneste artikler...