Real Madrid tilbage på træningsbanen

Real Madrid begyndte i dag så småt på klubbens optaktssæson. Dagen startede med, at alle spillere gennemgik det obligatoriske lægetjek, inden man om aftenen afviklede den første træningssession siden sommerferien.

Truppen var uden de spillere, der netop har været i aktion for deres landshold, da de tilslutter sig træningen den 19. juli.

Real Madrid-truppen har nu et par ugers træning, inden man spiller første træningskamp den 24. juli i Los Angeles, hvor Milan er modstanderen. Den 27. juli venter Manchester United i Houston, hvorefter der spilles El Clásico den 29. juli i Dallas, inden optaktssæsonen rundes af den 3. august med en kamp imod Juventus i Orlando.

Seneste artikler...