Glad Brahim Díaz: Jeg er, hvor jeg ønsker at være

I forbindelse med træningen på Valdebebas har tilbagevendte Brahim Díaz givet et interview til klubbens officielle kanaler, og her udtalte spanieren:
- Hjemkomsten har været meget god. Jeg kan lide at være her sammen med holdkammerater, jeg har haft før, samt lære de nye at kende. Jeg er meget glad, fordi det her er, hvor jeg ønsker at være.

- Træningssessionerne er ret hårde, men jeg kan lide dem. Gruppen er utrolig, og vi ser frem til kampene for at lære hinanden bedre at kende. Det arbejde, vi laver, er meget godt for os for at komme i gang så hurtigt som muligt.

Om Ancelotti:
- Han har sagt til mig, at jeg skal nyde det, være mig selv og bringe den bedste version af mig selv frem. Jeg vil gerne hjælpe holdet så meget som muligt, og jeg håber at lære meget af de store spillere her. Jeg er meget glad for at arbejde sammen med Ancelotti.

Om holdets fysiske træner, Pintus:
- Jeg arbejdede sammen med ham det første år, jeg kom her. Det er hårdt, og vi skal arbejde hårdt. Vi skal komme i gang så hurtigt som muligt og afslutte sæsonen, som vi startede den. Det handler ikke bare om at spille 60 minutter, det handler om at spille 100 minutter og spille på et godt niveau, for det er sådan det er med Pintus.

Om Real Madrids nyindkøb:
- De er utrolige mennesker, de vil lære og forbedre sig. Hver enkelt af dem vil bidrage meget. Vi vil alle forbedre os meget med de spillere, der er her, fordi de får dig til at lære og forbedre dig. De er meget gode spillere, og de har meget at byde på.

Om omklædningsrummet:
- Vi er en meget sammentømret gruppe med sulten efter at fortsætte med at vinde. Dette er Real Madrid, vi skal fortsætte med at vinde. Spillerne, der er kommet her, føler sig hjemme, det er sådan det er, når man kommer her.

Seneste artikler...