Glad Bellingham: Jeg har aldrig oplevet noget lignende
Jude Bellingham, Joselu, Lucas Vázquez og Brahim Díaz udtalte sig alle til pressen efter 2-1-sejren over Getafe i går på Santiago Bernabéu. Vi sparrer jer for de vante floskler, hvor spillerne takkede fansene, udtrykte deres glæde ved at være tilbage på hjemmebanen samt deres åbenlyse glæde over at have lykkedes med til sidste at have nedbrudt Getafes stærke defensiv. Her følger i stedet et udvalg af de mere interessante udtalelser.
Først følger Bellinghams udtalelser:
- Vi var nødt til at være meget tålmodige. Fansene gav os masser af opbakning. De har været meget støttende. I målet så jeg, at Lucas Vázquez ville skyde, at bolden måske ville falde til mig, og at jeg kunne score. Det var ikke det smukkeste, men der er også meget mentalt arbejde at gøre for at fornemme, hvor bolden vil lande. Jeg var rolig, og jeg scorede. Efter målet var der en imponerende støj på stadion, jeg har aldrig oplevet noget lignende.
- Fire ud af fire. Du kan ikke glemme, at de første tre har været udebanekampe. De er meget svære kampe at spille på modstanderens bane og med modstanderens fans, og vi klarede dem. I dag spillede vi godt. Vi indkasserede et mål, men reaktionen var god. Vi vandt, og man kan ikke bede om mere.
Om sit mål sagde Bellingham yderligere:
- Øjeblikket med målet var det højeste, jeg nogensinde har hørt på en fodboldbane. Jeg kunne ikke tro det. Mine ben rystede, da de råbte mit navn i slutningen af kampen. Jeg blev købt til dette, og jeg skal fortsætte på denne måde. Jeg følte støtten hver gang, jeg lavede en aktion. Jeg følte fansenes støtte. Jeg ved ikke, hvad jeg har gjort for at fortjene det, men jeg er meget taknemmelig. Hver gang jeg trækker denne trøje over hovedet, giver jeg hundrede procent, og jeg håber at fortsætte på den måde.
Om sin debut på Bernabéu:
- Det er en drøm, der går i opfyldelse, når jeg skrev kontrakt med denne store klub, og endnu mere når du scorer og vinder. Det er svært at forklare med ord. Jeg er meget glad, men vi har stadig lang vej foran os. Jeg har begge ben på jorden, og jeg vil fortsætte med at hjælpe holdet.
Joselu kom blandt andet ind på sit første mål siden returen til Real Madrid:
- Vi kom ud med den samme idé; at forsøge at spille på modstanderens halvdel og lægge bolde ind i feltet, fordi vi har farlige spillere foran, der er i stand til at score mål. Spillerne på bænken bidrog også meget. Holdet gav alt, og det var en vigtig sejr. Hvad angår målet håbede jeg, de ikke ville annullere det. Det er den største tilfredsstillelse for en angriber, og endnu mere når det hjælper holdet med at vinde.
Vázquez sagde følgende om 2-1-målet og målscoreren Bellingham:
- Jeg tog et skud på mål fra kanten af feltet, og returbolden blev samlet op af Bellingham, der er på toppen i sit spil og meget god foran mål. Han er faldet godt til i omklædningsrummet, på banen og i Madrid. Han er en fantastisk spiller. Han er kun 20 år gammel, og vi vil drage fordel af hans talent i mange år fremover.
Brahim gav følgende status efter returen til Real Madrid:
- Jeg har det rigtig godt. Jeg får det meste ud af alle minutter og enhver chance, træneren giver mig, for at vise, at jeg kan få mere spilletid. Jeg er meget glad for altid at være i stand til at hjælpe holdet. Det er en fantastisk gruppe, og de har behandlet mig godt fra første minut.
Om Bellingham:
- Vi kommer ret godt ud af det med hinanden, og på banen er der også noget kemi. I alle kampe og alle træningssessioner forsøger vi at finde hinanden. Han er klasse, en ekstraordinær spiller.
