Talentfuld midtbaneduo nomineret til Kopa-trofæet
Hvert år uddeler France Football det såkaldte Kopa-trofæ til den bedste spiller under 21 år, og i år har Real Madrid to nominerede med på listen.
Det drejer sig om midtbane-stjernefrøene Jude Bellingham og Eduardo Camavinga. Førstnævnte blev kåret som Bundesligaens bedste spiller i den forgangne sæson, mens Camavinga deltog i ikke færre end 59 kampe for Real Madrid i sidste sæson.
De to spillere skal dyste med Rasmus Højlund, Alejandro Balde, Pedri, Xavi Simons, Jamal Musiala, António Silva, Gavi og Elye Wahi om prisen.
