Courtois nomineret til Yashin-trofæet

Hvis logikken passer, kommer Thibaut Courtois ikke til at vinde dette års Yashin-trofæ. Belgieren er ellers blandt de nominerede, men da han på uforståelig vis ikke er blandt de 30 nominerede til Ballon d’Or, hvor André Onana, Emiliano Martínez og Bono ellers er at finde, ville det være besynderligt, hvis han modtog prisen som årets bedste målmand.  

De tre keepere er sammen med Courtois også blandt de ti nominerede til Yashin-trofæet. Det samme gælder Aaron Ramsdale, Dominik Livakovic, Marc-André ter Stegen, Mike Maignan, Ederson og Brice Samba.

Courtois er den forsvarende vinder af trofæet.

Seneste artikler...