Modric kan blive ældste Real Madrid-spiller til at få spilletid
Legendariske Luka Modric er netop fyldt 38 år og i løbet af denne sæson kan den kroatiske midtbane-troldmand skrive mere historie i Real Madrid.
Han står nemlig til at blive den ældste spiller i Real Madrid-historien til at komme på banen.
Det sker, hvis og når han kommer på banen i en af sæsonens sidste fem kampe. Her vil han overhale Ferenc Puskas, som spillede sin sidste kamp i en alder af 38 år og 234 dage.
Luka Modric er lige nu den 4. ældste spiller i Real Madrid-historien til at komme på banen, men i de kommende måneder vil han overhale Jerzy Dudek (38 år og 59 dage), Paco Buyo (38 år og 63 dage) og altså Ferenc Puskas.
