Real Madrid presset til grænsen

Real Madrid begynder i weekenden et hårdt stræk, hvor man skal spille syv kampe i løbet af 21 dage. Fem styks i LaLiga og to i Champions League.

Kampene kommer på et tidspunkt, hvor Real Madrid er pressede på skadesfronten. Carlo Ancelotti går ind til den kommende periode med blot 15 markspillere fuldstændig fit for fight. Ferland Mendy og Dani Ceballos er så småt på vej tilbage, men skal spille sig varme igen efter deres seneste skader, mens man naturligvis er uden de skadede Vinícius, Arda Güler, Éder Militão og Thibaut Courtois.

Læg dertil, at hele 12 Real Madrid-spillere har været afsted på landsholdstjeneste, mange af dem med en god portion minutter i benene. Og Ancelotti har ikke haft det store at arbejde med i mellemtiden, da Lucas Vázquez, Nacho, Brahim Díaz, Toni Kroos og Fran García har været eneste kampklare spillere tilbage på Valdebebas.

Seneste artikler...