Madridista

 
 

9 af seneste 12 point sikret på mål efter hjørnespark

Logo Realmadrid 010101

Real Madrid er inde i en pointmæssigt fin stime i LaLiga, men var det ikke for evnen til at score på hjørnespark, kunne det have set mindre positivt ud.

 

Af de seneste 12 point, Real Madrid har hentet, er ni nemlig blevet sikret efter en hjørnesparksscoring. Senest var det Aurélien Tchouaméni, der på sin 24-års fødselsdag stangede sejren hjem til Real Madrid med en sen scoring imod Las Palmas.

Derudover startede man 2024 med en 1-0-sejr over Mallorca på en hjørnesparksscoring af Antonio Rüdiger, mens man rundede 2023 af et mål på samme facon fra Lucas Vázquez imod Alavés.

Generelt har man scoret en flot andel mål af den slags. Hele otte gange har Real Madrid scoret efter hjørnespark, mens et enkelt også blev scoret på et dødboldsindlæg ude fra siden, da Dani Carvajal headede udligningen hjem imod Sevilla på et indlæg fra Toni Kroos.

Seneste artikler...