Referat: Valencia - Real Madrid 2-2, LaLiga EA Sports, 27. spillerunde

Real Madrid og Valencia spillede sent lørdag aften 2-2 på Mestalla i et opgør, som havde alt hvad LaLiga kan byde på – på godt og ondt.

Kampen blev indledt med en smuk hyldest til de redningsfolk, som kæmpede for at redde folk i den forfærdelige brandulykke i et boligkompleks i Valencia for en uge siden og det var et tydeligt rørt Mestalla, som mindedes ofrene og takkede redningsfolkene.

På forhånd var der stor fokus på Vinícius´ tilbagekomst til Mestalla efter sidste års racisme-sag, men hjemmepublikummet opførte sig eksemplarisk, om end det var tydeligt, at man ikke er på julekort med brasilianeren.

Real Madrid indledte kampen bedst og havde egentlig godt styr på opgøret, uden at man var voldsomt dominerende eller kom frem til det helt store chancer, men man virkede trygge på den svære udebane. Det skulle der dog blive ændret på efter 27 minutters spil, da Foulquiers indlæg endte hos Fran Pérez og hans lidt forkølede centring kunne Hugo Duro heade i nettet i en situation, hvor Lunin flagrede lidt i Real Madrids straffesparksfelt og ikke så alt for godt ud i situationen.

Det gjorde Carvajal heller ikke tre minutter senere, da han katastofalt sendte bolden tilbage til Lunin, men han havde ikke taget højde for Yaremchuk, der kom på tværs og let kunne sende bolden i mål efter at have afdriblet ukraineren. Naturligvis en utilgivelig fejl fra en så rutineret spiller i en periode, hvor Real Madrid lige skulle finde sig selv efter Valencias føringsmål.

Det lignede dermed en svær aften for Real Madrid på Mestalla, men lige inden pausefløjtet gjorde Carvajal lidt af skaden god igen, da hans afrettede indlæg tæt under mål blev til en reducering ved Vinícius. Dermed levede håbet stadig for LaLigas suveræne tophold.

Og Real Madrid kom ud til anden halvleg med en stor tro på, at man kunne vende tilbage i kampen og man var tæt på udligning ved Bellingham, som smart driblede sig fri i straffesparksfeltet, men måtte se Marmasdashvili redde med en flot fodparade. Kort efter måtte Lunin selv diske op med en fantomredning for at forhindre scoringen til 3-1.

Fra bænken sørgede Carlo Ancelotti for fornyet energi, da han indskiftede Brahim og Modric i stedet for en endnu en gang usynlig Rodrygo og Kroos, der heller ikke spillede sin bedste kamp i Real Madrid-trøjen. Indskiftningerne bar frugt, for med et kvarter igen, kunne Brahim sende bolden ind i panden på Vinícius, som tæt under mål kunne sørge for udligning og så fik den ellers fuld skrue på hilsner ud til Mestalla-publikummet og Black Power-symbolet med den strakte knytnæve i vejret. Scoringen måtte dog gennem et VAR-tjek, som ikke gav den almindelige TV-seer nogen som helst mulighed for at konstatere om der var off side eller ej. Scoringen fik dog lov at stå, men man kunne ikke have brokket sig, hvis det var blevet underkendt.

Afslutningen på kampen blev dramatisk og ulykkelig. Ulykkelig, fordi Tchouaméni desværre kom til at træde ned på Diakhabys ben og man kunne med det samme se på spillernes ansigter og fagter, at den var helt gal med Valencia-spilleren, som skreg af smerte.

Da kampen endelig kom i gang igen, fløjtede dommer Gil Manzano straffe til Valencia i en situation, hvor Hugo Duro faldt i straffesparksfeltet, men det blev helt efter planerne omstødt, for der var ikke skyggen af forseelse i den situation.

Kampen gik ind i overtid og her indtraf den hændelse, som for evigt vil omgærde kampen med alt det vanvid, som spansk fodbold indeholder. I de døende sekunder af kampen fik Real Madrid tilkendt hjørnespark, som via et par omveje røg over til Brahim i den modsatte side af banen og i det samme, han slog sit indlæg ind i straffesparksfeltet, valgte Gil Manzano at fløjte af. Det skete samtidig med, at Bellingham headede sejrsmålet i nettet. Vanviddet fik naturligvis temperamenterne i kog og det endte med et rødt kort til Bellingham og en advarsel til Joselu.

Dermed måtte Real Madrid nøjes med 2-2, men det samme måtte Valencia, som også må ærgre sig over at smide en føring på 2-0.

Kampens spiller: Vinícius. Han var kampafgørende og stort set eneste farlige mand i Real Madrid-offensiven, hvor Rodrygo igen var Rodrygo, mens man godt kunne se, at Bellingham først lige var tilbage efter en skadesperiode.

Kampens badebold: Gil Manzano. Det er ganske enkelt det glade vanvid at fløjte af lige midt i et indlæg. Det vil selv Barcelona-folk kunne indse………nej vent, det kan de sgu nok ikke! Gil Manzano kan dog forvente at få en hovedrolle i Real Madrid TVs doku-soap i den kommende uge.

Perspektiver frem mod de kommende kampe: Et point på Mestalla er som sådan ingen katastrofe, men kritikere vil også med rette kunne pege på, at vi reelt ikke har spillet en god kamp siden storsejren over Girona. Der er dog fortsat så stor kvalitetsforskel på Real Madrid og de andre hold i LaLiga, at mesterskabet ikke bør komme i fare.