Bellingham risikerer 2-3 spilledages karantæne

Afslutningen på kampen mellem Valencia og Real Madrid kan nu få et alvorligt efterspil for Jude Bellingham.

 

Den engelske verdensklassespiller scorede dybt inde i dommerens tillægstid, men desværre for Bellingham og Real Madrid, valgte dommer Gil Manzano meget usædvanligt at fløjte kampen af midt i indlægget til englænderen og derfor kom scoringen ikke til at gælde, hvilket naturligvis bragte sindene i kog hos Real Madrid.

Jude Bellingham kunne ikke skjule sin frustration og blev i efterspillet udvist. Hans forseelse? Jo, han råbte såmænd ”bare” følgende:

- It is a fucking goal.

Gil Manzanos dommer-rapport afslører ikke fornærmende sprogbrug, men han har indberettet, at englænderen var ret aggressiv i sin opførsel og at det er grunden til udvisningen.

Ifølge gældende regler står Jude Bellingham nu til 2-3 spilledages karantæne, men det bliver med sikkerhed anket af Real Madrid med forventning om at englænderen helt slipper for karantæne.

Seneste artikler...