Marca: Marokko tættere på tilknytning af Brahim Díaz

Logo Realmadrid 010101

Brahim Díaz gør det fremragende for Real Madrid i denne sæson, og det har naturligvis pustet til skriverierne om, hvilket landshold der skal have muligheden for at benytte sig af spillerens evner.

 

Brahim har nemlig både muligheden for at tørne ud for Spanien og Marokko. Han har endnu ikke trukket i en Marokko-trøje, men han har fået debut for det spanske landshold i en venskabskamp tilbage i 2021, hvor han også kom på tavlen. Det er dog ikke en hindring for endegyldigt at vælge Marokko, og den nordafrikanske nation håber fortsat at kunne sikre sig spillerens landsholdsfremtid.

Ifølge Marca har Marokko i dag, mandag, indsendt en indledende trupliste til Real Madrid med Brahims navn på. Sportsavisen melder, at den spanske landstræner Luis de la Fuente har Brahim på en lignende liste for det spanske landshold, men at Brahim og hans bagland allerede er et stykke inde i papirarbejdet, der skal gøre det muligt for ham at spille for Marokko.

Marca melder dog, at Brahim endnu ikke har valgt, og at det i sidste ende kommer til at dreje sig om det sportslige, og med hans præstationer i denne sæson in mente, må hans muligheder på det spanske landshold uundgåeligt se bedre ud end nogensinde før.

Seneste artikler...