Courtois er tilbage i fuldt omfang den 27. marts

Nedtællingen er for alvor gået i gang for Thibaut Courtois, som nu kan se lys for enden af tunnelen i forhold til hans tilbagevenden til træning i fuldt omfang.

Der er sat en stor rød cirkel om datoen den 27. marts, hvor den belgiske verdensklassemålmand efter planerne igen begynder at træne med i fuldt omfang i Ciudad Real Madrid i Valdebebas.

Det er lige efter landskampspausen, at Thibaut Courtois for alvor vender tilbage, men han var allerede med i en del af træningen i går forud for kampen mod RB Leipzig og her imponerede han fra start.

Thibaut Courtois blev skadet under træningen den 10. august sidste år forud for LaLiga-kampen mod Ath. Bilbao i første spillerunde. Netop i den kamp blev Eder Militao også korsbåndsskadet og hans tilbagevenden er programsat til medio april.

Seneste artikler...