UEFA tillader tagdækning til aftenens kamp

For første gang nogensinde vil der i aften være tagdækning til en Champions League-kamp. Det sker, når Estadio Santiago Bernabéu lukker taget til i forbindelse med opgøret mellem Real Madrid og RB Leipzig.

 

 

Det er UEFA, der skal give tilladelsen i de europæiske kampe og på gårsdagens møde med klubberne, gav man lov til at taget kunne lukkes, så for de 76.000 Madridistas og 4.000 tyske tilhængere, bliver det altså en ny oplevelse at gå til CL-fodbold.

Det er kun til CL-kampe, at Real Madrid skal bede om lov til at lukke taget. I LaLiga-kampe må klubben selv bestemme, men under den forudsætning, at der ikke må foretages ændringer undervejs, hvilket altså vil sige, at hvis taget er rullet for ved kampens start, skal taget være rullet for under hele kampen.

Seneste artikler...