Ancelotti utilfreds med holdets mange gule og røde kort: Straffer holdet

Det var igen ingen store fodboldoplevelse at se Real Madrid i aktion i går. Alligevel endte man med at slå Celta Vigo med 4-0, og Carlo Ancelotti udtalte efter kampen, at holdet er i bedring:
- Vi viste forbedring i attitude, intensitet, pres og boldomgang. Det var ikke så svært at gøre det bedre end onsdag (imod RB Leipzig, red.) Vi udnyttede dødbolde til at komme foran, og derefter klarede vi opgaven. Vi er glade, fokuserede og motiverede, fordi det er en vigtig fase af sæsonen. Hos Real Madrid er uafgjort det første skridt mod en krise.

 

- Man er lidt bekymret, når det andet mål ikke kommer, men da det kom, åbnede sluserne, og vi spillede på vores bedste niveau. Point er meget vigtige på dette tidspunkt, og det er tre meget vigtige point, ligesom de næste kommer til at være, fordi vi er ti kampe væk fra slutningen. Vi kan ikke dale i niveau nu.

Om Modric, der blev skiftet ud til en enorm hyldest fra tilskuerne:
- Han fortjente det, fordi han leverede en meget komplet præstation. Han og Camavinga bragte tempo til spillet. Jeg kunne rigtig godt lide hans præstation, og fansene og alle vi andre har stor kærlighed til ham. Det var en velfortjent hyldest.

Om Vinícius, der scorede men igen kunne have været blevet udvist med sit skub på Mingueza:
- Jeg har fortalt ham, at han er den bedste. For mig er han den bedste. Han forsøger, og han scorede det første mål. Jeg har også fortalt Rüdiger og Nacho, at de er de bedste. Jeg skal formidle tillid til dem.

- Det var en meget grim hændelse. Dommerens beslutning var korrekt, og de fik begge gule kort. Vinícius var lidt frustreret, og det er forventeligt. Hvad jeg sagde til ham, bliver mellem os. Det er et emne, vi har talt om, og vi vil fortsætte med at tale om det. Det er ikke kun Vinícius’ problem. Vi har fået for mange kort på det seneste, og det straffer holdet. Vi skal forbedre os på det område.

Om Rüdiger:
- Han er en meget pålidelig professionel, han har gode øjeblikke, hvor han kan være ironisk og alvorlig. Når han skal være alvorlig, er han alvorlig, og når han skal være ironisk, er han også ironisk. Han har stor defensiv kvalitet, stor koncentration og total pessimisme. Han er en stor spiller.

Om Arda Güler:
- Han spillede ikke meget, tre minutter. Jeg var overbevist om, at han kunne udrette noget, og han lavede en bevægelse på baggrund af stort talent. Han er et stort talent, og dem af os, der ser ham hver dag, kan se, at han har forbedret sig meget på det seneste. Han arbejder med mere intensitet og har vist sin kvalitet. Han har en god fremtid her, og ingen her tror anderledes.

Om Rodrygo:
- Han manglede at få afsluttet, men han spillede en vigtig rolle i første halvleg på højre side, hvor vi havde overtaget med ham og Valverde. Det eneste, han manglede, var et mål. Han gjorde det godt med sit høje pres.

Om forskellen på LaLiga og Premier League:
- LaLiga er anderledes end Premier League. Intensiteten er højere i Premier League, men taktisk set er LaLiga meget bedre end den engelske liga. Hvis vi taler om intensitet og tempo, har Premier League måske mere, men LaLiga-holdene har mere taktisk kvalitet.

Seneste artikler...