Madridista

 
 

Ceballos spillede kamp nummer 150

Dani Ceballos var lidt af en overraskelse i startopstillingen i går, og selvom han ikke takkede for tilliden med nogen særlig imponerende præstation, rundede han alligevel sin kamp nummer 150 for klubben.

Ceballos, der nu er i gang med sin sjette sæson hos Real Madrid, har spillet 98 af kampene i LaLiga, 22 i Champions League, tre til klub-VM, 19 i Copa del Rey, fem i Den Spanske Super Cup og tre i Den Europæiske Super Cup.

Atlético Madrid er den modstander, han har mødt flest gange med ni kampe i alt, og 2022/23-sæsonen var den sæson, hvor han med 46 kampe spillet oftest fik lov at betræde grønsværen.

Ceballos kom til klubben i 2017 og har været med til vinde 15 trofæer med Real Madrid. Undervejs har han været to år på leje hos Arsenal.

Log-på for at kommentere

Seneste artikler...