Madridista

 
 

Godt nyt om Militão

Éder Militão måtte trække sig fra den brasilianske landsholdstrup med en overbelastningsskade, men i dag melder AS og Marca heldigvis i kor, at Real Madrid ikke kommer til at undvære ham længe.

Ifølge Marca er det ti dage på sidelinjen med forventet retur til hjemmekampen imod Alavés den 25. september, og måske endda allerede til Espanyol-kampen fire dage tidligere. AS er endnu mere positive, da de ikke udelukker, at Militão kan komme i spil til Real Sociedad-kampen på lørdag den 14. september.

Hvis ikke Militão er klar, skal det blive interessant at se, om Jesús Vallejo, der meldes klar efter sin skade, glider ind på pladsen ved siden af Antonio Rüdiger.

Log-på for at kommentere

Seneste artikler...