AS: Carvajal afgør selv Real Madrid-fremtid
Dani Carvajal har kontraktudløb til sommer og det bliver op til spanieren selv at beslutte, om han vil fortsætte i klubben på en ny kontrakt af et års varighed.
Den 32-årige højreback har genfundet sig selv og er vel i øjeblikket at betragte som en af de absolutte bedste i verden på sin position og derfor ligger det ligefor, at han forlænger sin aftale med Real Madrid næste sommer.
Det vil i givet fald være i fuld overensstemmelse med Carlo Ancelotti, der regner ham for et sikkert kort og for Dani Carvajal kan det have den ekstra-gevinst, at han kan blive første-anfører efter Luka Modric, hvis kroaten stopper i klubben efter denne sæson.

