Carvajal vil gerne forlænge med Real Madrid
Dani Carvajal har kontraktudløb til sommer og Real Madrid har åbnet op for, at han kan få forlænget sin kontrakt, hvilket han er meget interesseret i.
Det fortalte han ved et Puma-event i Madrid, hvor han sagde følgende:
- Hvis alle parter er enige, så vil jeg gerne underskrive en ny kontrakt og forlænge min karriere i Real Madrid, som er det jeg altid har ønsket og som jeg ønsker nu. Jeg vil ikke efter min karriere i Real Madrid spille i andre europæiske klubber af respekt.
Der forventes ikke problemer med at nå til enighed om en ny kontrakt af et års varighed, som er Real Madrids politik over for de aldrende spillere.

