Fortsat stor usikkerhed om David Alaba
Hvis der er noget, der er sikkert med David Alaba er det, at intet er sikkert.
Den østrigske forsvarer døjer fortsat med knæproblemer efter sin korsbåndsskade og selv om både klub og spiller sigter efter come back i november måned, så er det langt fra givet endnu, at Alaba vil være klar til det og man tør under ingen omstændigheder tage nogen chancer med ham.
Korsbåndsskaden viste sig nemlig langt værre end først antaget og det var derfor også nødvendigt med en ny operation i knæet i løbet af sommeren og selv om den ikke var så omfattende som den første, har det alligevel sat østrigeren tilbage i genoptræningsforløbet.
Lige nu er fokus på masser af genoptræning og masser af tålmodighed med den 32-årige Alaba.

