Truppen imod Real Sociedad, LaLiga, 5. spillerunde
Der har været tvivl om en del spillere til Real Madrids første kamp efter landsholdspausen, men kamptruppen ligger nu endelig fast, og den præges af flere markante fravær.
Ud over de skadede David Alaba, Dani Ceballos og Eduardo Camavinga må Real Madrid også undvære Jude Bellingham og Aurélien Tchouaméni, der ellers så småt er vendt tilbage til træning.
Til gengæld er Ferland Mendy, Éder Militão og Jesús Vallejo blevet klar, så forsvaret er fint polstret, mens midtbanen til gengæld ser tynd ud. Af den grund er den unge midtbanespiller Chema Andrés fra Castilla også med.
Truppen imod Real Sociedad:
Målmænd: Courtois, Lunin, Mestre.
Forsvar: Carvajal, Militão, Vázquez, Vallejo, Fran García, Rüdiger, Mendy.
Midtbane: Valverde, Modrić, Arda Güler, Chema.
Angreb: Vinícius, Mbappé, Rodrygo, Endrick, Brahim.

