Backup klar i tilfælde af Lunin exit

Det er ikke nemt at være Andriy Lunin i Real Madrid. På trods af at have vikarieret på flotteste vis mellem stolperne i sidste sæson, er der ingen tvivl om, at Thibaut Courtois er og bliver førstemålmand i Real Madrid.

Der har derfor været meget spekulation, om hvorvidt ukraineren ville lede efter en ny klub, hvor fast spilletid er garanteret. Dog valgte Lunin forleden at forlænge hans kontrakt med kongeklubben til 2030 med hensigt på at tage over for Courtois, som har kontraktudløb i 2026.

Der er ingen tvivl om, at Lunins tålmodighed i høj grad er afgørende for hans fremtid i Madrid. Hvis Courtois fortsætter med at præstere, er der intet der tyder på, at man ikke vil forlænge med ham. Herudover kan The Athletic afsløre, at Kepa Arrizabalaga, som netop er blevet udlånt til Bournemouth, har forlænget med Chelsea frem til 2026. I denne kontrakt er der inkluderet en frikøbsklausul på sølle 6 millioner euro, som man i Real Madrid holder skarpt øje med i tilfælde af at Lunin vælger at forlade klubben.

Klubben kommer ikke til at stå i vejen for spillerens mulige ønske om spilletid et andet sted, og i sådan et scenarie ville man kunne skyde Lunin afsted for gode penge i 2025 og stå klar med en billig erstatning, som allerede kender klubben ind og ud.

Seneste artikler...