Ancelotti kigger mod Arbeloas hold

Lidt tynget af omstændighederne har Ancelotti valgt at kigge mod Arbeloas Juvenil A-hold for at finde mulige forstærkninger til en skadesplaget defensiv og det er ingen tilfældighed.

Álvaro Arbeloa har nemlig haft stort held og dygtighed med at skabe nogle spændende talenter og selv om ingen af dem endnu har fået deres gennembrud i klubben, så er det tilsyneladende herfra, at man vil hente spillere.

I sommer var Joan Martínez det store spændende navn på turen til USA, hvor det desværre endte med en korsbåndsskade til det unge forsvars-talent og i denne uge blev 17-årige Jesús Fortea så angiveligt en fast del af førsteholdstruppen, hvor han nu skal fungere som alternativ på højrebacken i Dani Carvajals fravær.

Udover Jesús Fortea har man også et vågent øje på forsvareren Valdepeñas, som i denne uge forlængede sin kontrakt med klubben.

Ancelotti undlader dermed at kigge i retning af Real Madrid Castilla og Real Madrid C, som hver især kæmper en hård kamp for at undgå nedrykning. Således har de to hold blot to sejre i 19 forsøg i denne sæson.

I La Fabríca har Álvaro Arbeloa da også skabt et velfungerende og velspillende hold, som foreløbig har vundet alle kampe i den hjemlige liga, mens man kæmper lidt mere i Youth League.

Seneste artikler...