Real Madrid klar med støtte til Valencia-ofre i aftenens kamp

Aftenens kamp mellem Real Madrid og AC Milan kommer til at stå i Valencia-regionens tegn.

Sidste uges tragiske vejr-katastrofe har ramt Spanien hårdt og som en af de første klubber stod Real Madrid klar til at hjælpe ofrene via et samarbejde mellem Fundación Real Madrid og spansk Røde Kors, hvor man samler ind til nødhjælpsarbejde og Real Madrid donerede selv en million € til formålet.

I aftenens kamp fortsætter støtten, om end af mere symbolsk betydning. Man har af UEFA fået tilladelse til en række tiltag, som blandt andet betyder, at der kommer en kæmpe tifo med Valencia-regionens flag. Herudover går spillerne på banen iført en t-shirt med påskriften ”Todos somos Valencia” (Vi er alle Valencia, red.) og kampen indledes med et minuts stilhed til minde om de mere end 200 ofre for katastrofen.

Seneste artikler...