Carlo Ancelottis 3 store problemer

Artiklen er udelukkende udtryk for skribentens holdning, og ikke madridista.dk som helhed.

For anden gang på halvanden uge led Real Madrid et smerteligt, nærmest ydmygende nederlag på hjemmebane, da man i går aftes tabte med 1-3 til AC Milan på Santiago Bernabéu i Champions League.

Det var sæsonens tredje nederlag, da man, udover El Clásico-fadæsen, også tabte i Frankrig til Lille. Det er allerede nu flere nederlag end man havde i hele sidste sæson.

Nederlagene i sig selv kan tilgives. Alle hold taber fodboldkampe, og alle hold har dårlige perioder. Sæsonens præstationer indtil nu, til gengæld, de kan ikke. Og de kan slet ikke ignoreres.

Carlo Ancelotti har åbenlyst problemer med at få holdet til at præstere, og denne skribent giver nu et bud på de tre største problemer han har lige nu.

1. De store kampe

Den første gang man for alvor så hvor store problemer Real Madrid kunne komme i, i de store kampe, var den 15. februar 2022 i Paris. En rædselsslagen Carlo Ancelotti gik ind til kampen uden nogen som helst intentioner om at spille fodbold, og man var blot en bedre parisisk straffesparksskytte fra at rejse hjem med et nederlag på 2-0. Heldigvis var det Lionel Messi, der sparkede, så Courtois kunne præstere én af sine otte redninger.

I returkampen så det ikke meget bedre ud, men med et fuldstændig magisk minut på Bernabéu fik endorfinerne frit løb, og det er sådan set historien om Carlo Ancelottis Madrid i Champions League. Sjældent rigtig gode, men ofte vinderne på den, i øjeblikket, allerfedeste måde.

11 dage senere tog man så imod FC Barcelona, hvor man tabte med 0-4 på Bernabéu. Måske den allerdårligste kamp, Real Madrid har spillet i hele perioden, men endnu et eksempel på en forfærdelig storkamp.

Samme historie som mod Paris gentog sig, da man mødte Chelsea (hjemme), mens man endnu engang måtte finde et magisk minut frem imod Manchester City. I finalen ventede Liverpool, hvor Courtois måtte hive 9 redninger ud af ærmet i én af de bedste individuelle præstationer i sportens historie.

Jeg gennemgår ikke alle kampene, men sæsonen efter blev det tre nederlag til FC Barcelona, ét af dem på Bernabéu uden ét eneste skud på mål, mens man fik decideret røvfuld af Manchester City.

2. Samarbejde eller hånddukke?

Det er dog ikke kun Don Carlo Ancelotti, der skal have kritik her. Udover at man selvfølgelig har en trup, der underpræsterer, så er det heller ikke svært at finde argumenter for, at han er blevet ladt i stikken af ledelsen.

Inden denne sæson mistede man folk Joselu og Nacho, der begge havde været afgørende, og selvfølgelig værst af alt, Toni Kroos, der igennem et årti dikterede spillets gang på banen. Ingen af dem blev erstattet.

Leny Yoro var udset til at overtage pladsen i centerforsvaret, men da Manchester United dukkede op med savl i mundvigen og en check med dobbelt så høje tal, som den Real Madrid kom med, kunne Lille ikke gøre andet, end at sælge til englænderne. Da han glippede, mente man åbenbart, at så måtte truppen bare være som den er. Alaba, som er langtidsskadet, Militão, som netop var kommet tilbage fra langtidsskade, og Antonio Rüdiger som de eneste til centerforsvaret. Tyndt.

Toni Kroos blev ikke erstattet, og det kunne man selvfølgelig heller ikke. Hans profil findes ikke derude i en tilgængelig udgave, og det burde i øvrigt også være muligt at vinde uden ham.

Nogen vil sikkert sige, at man jo rent faktisk erstattede Joselu med Endrick og Kylian Mbappé, men det er jeg ikke enig i. Joselu kunne noget helt unikt for Madrid. Han var uortodoks, erfaren, et bæst i luften og frem for alt Madridista med stort M. Han var et våben, som vi ellers ikke havde. Når vi manglede en chance, så kylede man bare bolden i feltet. Nemt og effektivt.

Og så er der forsvarsbredden. To skadesplagede backs i Mendy og Carvajal parret med to reserver, der ikke er gode nok i Fran García og Lucas Vázquez.

Men vi har brug for, at du viser din utilfredshed, Carlo! For du skal sgu da også have de optimale arbejdsforhold. Naturligvis ikke offentligt, men at de to herrer i toppen bare får lov til at sidde og gemme sig, det skal de ikke.

Så Florentino Pérez og José Ángel Sánchez har også blod på hænderne.

3. Hvad er planen?

Hvad er det egentlig meningen, Real Madrid skal gøre, når de går på banen? Hvordan skal spillerne opnå succes, og hvordan skal de undgå fiasko? Det kan være svært for seeren at se, og det er formentlig også svært for spillerne at vide.

Der bliver skiftet formation, som man skifter underbukser, og det underbygger jo bare den påstand, at trænerteamet ikke aner, hvad der skal ske. Og hvordan skal man forbedre sig, når man ikke ved, hvad man skal være god til?

Et nederlag eller to kan sagtens tilgives, hvis man kan se, at der er en plan, en mening med tingene. Men denne her lange periode uden nogen form for forbedringer, uden nogen form for plan, det går virkelig ikke.

Er Jude Bellingham 8’er eller 10’er? Hvad skal Camavinga? Hvordan får vi Kylian Mbappé til at lykkes?

Find en plan og hold jer til den. Man kan ikke famle så meget i blinde, hvis man vil udvikle sig.