Jerome Rothen: Mbappé skaber egoer i truppen

Kylian Mbappé har mildest talt ikke været nogen gevinst for Real Madrid endnu og i Frankrig er kritikken af ham hård og nådesløs.

Den tidligere Paris SG-spiller, Jerome Rothen, som vist aldrig har været på julekort med Mbappé er ekstra hård i sin kritik. Efter tirsdagens kamp, hvor Mbappé nok en gang tumlede forvirret rundt og traf dårlige beslutninger i opspillet og havde talrige svage afslutninger, sagde Rothen følgende:

 

- Han er sommerens store stjerne. Real Madrid vandt alt i sidste sæson med et kollektiv af spillere, som viste sammenhold på banen. Desværre har jeg en fornemmelse af, at det er forsvundet. Kylian smadrer alt det. Han tilstedeværelse frustrerer en del. Nogle har været nødt til at ændre position og andre spiller slet ikke. Der er ikke forbedringer i Mbappés spil. Der er en tilvænningsperiode, men når du er blandt de bedste i verden, så skal det ske hurtigere. Vi er i november måned og i øjeblikket oplever vi mere en tilbagegang. Det er hans ansvar. Hans bevægelser på banen som 9er blevet gradvist dårligere. Han gør ting, som går stik imod det, der kræves af hans position. Dette skaber flere egoer i truppen. Han er dødvægt, en belastning. Desværre er han den øverste ansvarlige for Real Madrids dårlige start på sæsonen.

En anden fransk legende, Christophe Dugarry, mener slet ikke, at Real Madrid burde have hentet Mbappé:
- Real Madrid hentede ham måske på det værst tænkelige tidspunkt. Måske var det slet ikke nødvendigt at hente ham. Men det gjorde man med tanken om, at hans talent var tilstrækkeligt. Real Madrid tog fejl i forhold til hans mangler og kvaliteter. Han skal vænne sig til en ny position. Det er han nødt til. Han skal kæmpe dobbelt så hårdt for det. Dette hold er dårligt afbalanceret. Det er ikke skabt til at servicere en central angriber. Man er nødt til at bringe bolden hurtigt frem til straffesparksfeltet. Man bruger ham ikke på hans foretrukne position. For mig er den ansvarlige Carlo Ancelotti. Enten skal han bruge ham på den rigtige position eller holde ham helt ude. Ancelott bør påtage sig sit ansvar. Det vil tage Mbappé lang tid at vænne sig til den position.

Seneste artikler...