Real Madrid og Dubai Parks indvier Real Madrid World
Real Madrid og Dubai Parks indviede i går det nye Real Madrid World, som er den første forlystelsespark i verden, som er bygget op omkring Real Madrids historie.
På de seks hektarer i Dubai kan man prøve mere end 40 forlystelser, heriblandt verdens højeste Stars Flyer, hvor man i gynger svæver 140 meter over jorden og den store rutsjebane Hala Madrid Coaster, som er bygget i træ og hvor man på den mere end en kilometer lange tur når op i 34 meters højde med en topfart på 92 km./t.
Ud over forlystelserne kan man også fordybe sig i Real Madrids historie og få et unikt indblik i verdens mægtigste klub.
Ved gårsdagens indvielse i Dubai var Real Madrid repræsenteret ved Direktør for internationale anliggender, Emilio Butragueño og klub-ambassadør Roberto Carlos. De mødtes forinden med 100 børn, som i øjeblikket deltager i en fodbold-skole oprettet af Fundación Real Madrid.