Ancelotti kåret som årets træner af FIFA
Ligesom Vinícius har Carlo Ancelotti her til aften modtaget hæder af FIFA, idét han er blevet kåret som den bedste træner.
Real Madrid vandt under italienerens ledelse i sidste sæson LaLiga, Champions League og Den Spanske Super Cup, og det var nok til at give ham prisen foran en stærk gruppe af nominerede i form af Lionel Scaloni (Argentina), Luis de la Fuente (Spanien), Pep Guardiola (Manchester City) og Xabi Alonso (Bayer Leverkusen).
I morgen aften kan Ancelotti skrive nok et trofæ på CV’et, hvis man besejrer mexicanske Pachuca i Intercontinental Cup-finalen.

