Bellingham: Min yndlingsposition er der, hvor Ancelotti placerer mig

Jude Bellingham akkompagnerede Carlo Ancelotti på dagens pressemøde før kampen i morgen aften imod Pachuca, og her udtalte den altid karismatiske englænder følgende om opgøret:
- Det er en stor fornøjelse at spille endnu en finale, en meget vigtig kamp for os for at vinde endnu en titel og fortsætte med at tilføje til klubbens liste af global hæder. Det er et privilegium at være en del af det, og forhåbentlig kan vi vinde endnu en titel i morgen.

 

- Omklædningsrummet er fyldt med ledere, og de valgte mig til at tale ved pressemødet i dag. Jeg vil ikke lægge mere i det end det. Der er flere spillere i dette omklædningsrum, der er kaptajner og ledere, men det vigtigste er, at vi respekterer hinanden og kan uddelegere ansvar, fordi vi alle stoler på hinanden. Jeg er her i dag. Jeg har forskellige lederegenskaber som spiller og som person, men jeg tror, at resten af holdet også har dem.

Om sin egen form:
- Jeg har været i stand til at komme i feltet lidt mere i de seneste kampe, i de offensive områder, hvor jeg kan modtage bolden i farlige positioner og komme frem og score mål. Det elsker jeg at gøre, og jeg håber, jeg kan fortsætte, fordi det er sådan, jeg kan hjælpe holdet med at vinde kampe. På et kollektivt niveau har vi ikke startet sæsonen fantastisk, og vi har ikke nået det påkrævede niveau i visse kampe. Nogle gange har vi vundet et par kampe, men så har vi spillet uafgjort eller tabt. Det har været et skridt frem, et tilbage, og det har forstyrret holdets fremgang. Det er en lang sæson, et nyt hold, og vi har haft mange skader, men vi er rolige i omklædningsrummet angående, hvad vi kan opnå denne sæson. Jeg er sikker på, at det bliver en fantastisk sæson, og vi kan vende tingene ved at spille god fodbold. Vi skal vise det i morgen.

Om pres og krik:
- Pres er et privilegium, at kunne spille for en af de bedste klubber i verden er det største privilegium, der findes. At forvente, at det ikke kommer med pres, ville være latterligt. Jeg er fodboldfan og forstår, hvordan tingene fungerer. Når du støtter et hold, og tingene ikke går godt, er der kritik. Som professionel må du acceptere det. Som hold ved vi, om vi spiller godt eller dårligt, men det bliver bag lukkede døre. Støjen udefra er acceptabel, men det er vigtigt, at vi forstår, hvordan vi præsterer. I forhold til mit bidrag til holdet er det vigtigt, at jeg fortsætter med at lære og gøre mit i kampene.

Om sine skulderproblemer:
- Alt er godt. Jeg har stadig slyngen på, og den er til tider ubehagelig, men generelt er min skulder i orden.

Bellingham blev bedt om at give et råd til sig selv:
- At blive ved med at være mig selv. Jeg tror ikke, jeg ville ændre meget i forhold til de beslutninger, jeg har taget. Jeg fortryder ikke niget. Jeg prøver at undgå at se tilbage, jeg er tilfreds med, hvordan tingene går.

Om modstanderen Pachuca fra Mexico:
- Ancelotti har fortalt os et par ting. Det ser ud til, at de spiller noget god fodbold, med høj intensitet, og de vil være meget opsatte på denne kamp. Jeg er sikker på, at vi får en god kamp at se. De fortjener at være her lige så meget som os, så vi har stor respekt for dem. Vi forbliver ydmyge og vil prøve at gøre vores bedste for at vinde kampen.

Om sin yndlingsposition:
- Hvor end Ancelotti beslutter at placere mig.

Seneste artikler...