Officielt: Marcelo indstiller karrieren

Real Madrid-legenden Marcelo har officielt indstillet sin karriere i en alder af 36 år.

 

Han kom til Real Madrid i 2006 som bare 18-årig og blev en af de helt store spillere i sine 16 sæsoner i klubben, hvor han endte med at vinde hele 25 titler i sine 546 kampe for Real Madrid, nemlig 6 spanske mesterskaber, 5 CL-titler, 4 VM for klubhold, 3 europæiske Super Cup, 5 spanske Super Cup og 2 Copa del Rey.

Marcelo vendte efter tiden i Real Madrid tilbage til Fluminense, som han blandt andet nåede at vinde Copa Libertadores med, inden han fik ophævet sin kontrakt efter en disputs med træneren.

Real Madrid ønsker på sin officielle hjemmeside alt det bedste til Marcelo og hans familie.

Seneste artikler...