Real Madrids spillere populære på de sociale medier
Real Madrid er givetvis ikke verdens mest populære klub lige nu, som følge af den aktive rolle i polemikken omkring den spanske dommerstand, men til gengæld er spillerne ganske højt på listen på de sociale medier.
Football Benchmark Group har lavet en opgørelse, der viser at otte ud af ti spillere i LaLiga, der har fået flest følgere på de sociale medier i det forgangne år, er fra Real Madrid. Kun Lamine Yamal (Barcelona) og Nico Williams (Ath. Bilbao) er med i top10.
Arda Güler er den spiller, som har opnået den største fremgang med hele 24,3 millioner nye følgere, således at han nu er på 32 millioner følgere på de sociale medier. De øvrige Real Madrid-spillere er Vinícius, Bellingham, Mbappé, Endrick, Rodrygo og Camavinga.
