Real Madrid med ønskelodtrækning i Copa del Rey
Mens Real Madrid ikke ligefrem var heldige med deres lodtrækning i Champions League, var det netop, hvad man var, da der i dag blev trukket lod til semifinalerne i Copa del Rey.
Her trak Real Madrid nemlig Real Sociedad, hvilket betyder, at Barcelona og Atlético Madrid brager sammen i den anden semifinale. Real Madrid har ovenikøbet fået glæden af at spille det første af de to semifinaleopgør på udebane, så man kan slutte af hjemme på Bernabéu.
Den første kamp spilles den 25., 26. eller 27. februar, mens returen venter en af de første tre dage i april.
I den anden kamp starter Barcelona på hjemmebane, så Atlético, som Real Madrid har mindre traumatiske oplevelser med i denne sæson, har en lille fordel i deres internet dyst.

