Ancelotti om Bellinghams røde kort: Dommeren misforstod

Det er svært rigtig at vide, hvordan man skal forholde sig efter gårsdagen 1-1-kamp med Osasuna, men efter slutfløjtet gjorde Carlo Ancelotti et forsøg, da han udtalte følgende om opgøret:
- Det var en fodboldkamp, som vi startede og afsluttede godt, trods vi var en mand i undertal. Med hensyn til Bellinghams røde kort forstod dommeren ikke engelsk. Han (Bellingham, red.) sagde 'fuck off', ikke 'fuck you', og han lavede en fejl, fordi oversættelsen på spansk er 'no me jodas'. Det er ikke stødende. I de sidste tre kampe er der sket mange ting, som alle har set. Jeg ser frem til at være på bænken næste kamp.

 

- VAR tjekkede ting i vores felt, men ikke i modstanderens, som det skete i starten af kampen. Der var to eller tre situationer, der skulle have været gennemgået og ikke blev det.

Ancelotti fortsatte angående dommerkendelserne i de sidste tre ligakampe:
- Der er et problem, fordi der er sket noget i de sidste tre kampe. Det eneste, vi kan gøre, er at kæmpe, kæmpe og spille. Faktisk spillede vi godt, og vi vil forsøge at gøre det samme på onsdag og i næste ligakamp. Forhåbentlig går alt godt.

Yderligere om det røde kort:
- Jeg ville foretrække at tale med dommeren i stedet for Bellingham. Han protesterede og sagde: 'Fuck off, hvis dette er et frispark, så er det andet et straffespark.' Det røde kort skyldtes dommerens nervøsitet. Bellingham gjorde ikke noget, der berettigede udvisningen, og dommeren lavede en fejl i oversættelsen.

Generelt om kampen:
- De tre forreste gjorde det godt, skabte farlige situationer og chancer. Vinícius og Kylian havde et par muligheder for at score. På midtbanen spillede Camavinga og Modrić også godt. Jeg ville ikke ændre på kampens flow, fordi jeg nød det. Vi startede meget direkte, gjorde det godt, og vi kunne have vundet. Det er en skam, men vi er stadig med i kampen om ligaen.

Seneste artikler...