Real Madrid hører lydfiler fra Espanyol-kamp i dag
Real Madrid besøger her til formiddag den spanske dommer-komité for at høre lydfilerne fra kampen mod Espanyol, hvor VAR og dommer Muñiz Ruiz bevidst forbrød sig mod reglerne og vendte det blinde øje til udvisningen af Espanyols Carlos Romero, da han slagtede Mbappé midt på banen i en situation, hvor der overhovedet ikke var øje på bolden, men udelukkende manden.
Det førte efterfølgende til et fire sider langt brev, hvor man anklagede dommerstanden for korruption og krævede at få udleveret lydfilerne fra denne episode, samt ved annulleringen af Vinícius´ mål i første halvleg af kampen.
Derfor møder José Ángel Sánchez og underskriver af ovenstående brev, José Luis del Valle, i dag op på dommerforbundets kontor i RFEF, hvor præsidenten for dommerne, Medina Cantalejo, og chefen for VAR, Clos Gómez, vil tage imod dem.
Efter opgøret blev såvel dommer Muñiz Ruiz og VAR-dommer Iglesias Villanueva udelukket fra at dømme kampe på ubestemt tid, mens RFEF holdt et møde, hvor alle klubber bortset fra Real Madrid deltog.
Efter dette møde var RFEF-præsident Rafael Louzán indstillet på, at lade Real Madrid høre lydfilerne, men til gengæld lidt loren ved at udlevere dem, fordi han ikke vidste ”om Real Madrid ville bruge dem på en pervers måde”.
Real Madrid fik voldsom kritik for deres behandling af dommerne, men op til dagens møde har man støtte fra klubber som Alavés, Real Sociedad og Zaragoza. Førstnævnte har endda selv udsendt en offentlig meddelelse, hvor man fordømmer dommerpræstationen i deres kamp mod Leganés og man bebuder at man vil tage sagen videre.
