Real Madrid har fortsat markant højeste lønloft i Spanien
Real Madrid fastholder sit markante forspring i forhold til tilladte lønudgifter i LaLiga og selv om Barcelona øger deres lønloft med 37 millioner €, så er der fortsat en forskel på svimlende 291 millioner € mellem de to klubber.
Der er ikke sket ændringer i Real Madrids økonomi og derfor kan man forsat bruge 754,89 millioner € på lønninger til spillere, trænere, fysioterapeuter i klubben, lige fra førsteholdet og ned til Cantera-holdene.
Helt skidt ser det ud for Sevilla, som er en ruin med blot tilladte 684.000 € i tilladte lønudgifter.
I de tilladte lønbudgetter indgår udgifter til fast og variabel løn og variabel løn kan eksempelvis være køb af ejendom, bil eller rejser til spilleren. Herudover indgår vederlag for overdragelser af billedrettigheder, afskrivning af overførsler, skat, kompensation for opsigelse af kontrakter, kollektive bonusser, samt bonusser til agenter.
De klubber, som efter sæsonen ikke har overholdt deres lønbudgetter bliver opkrævet penge for at rette op på situationen.

