Referat: Real Madrid – Rayo Vallecano 2-1, LaLiga, 27. spillerunde

Real Madrid har intet at gøre i Champions League, hvis man præsterer, som man gjorde her til aften. Det var dog lige akkurat nok til at vinde med 2-1 hjemme mod Rayo Vallecano efter en kamp, hvor der ikke var ret meget godt at sige, andet end at holdets offensive stjerner sikrede sejren med et par øjeblikkes høj klasse, mens to centrale midtbanespillere var de eneste, der rigtig kunne være deres indsats bekendt.

Vinícius kunne ellers have både scoret og assisteret et hav af gange, når han kom bag om Rayo-forsvaret, men han formåede aldrig at finde en fri mand inde i feltet. Første gang var allerede efter ét minut, hvilket gav forhåbninger for en god søndag på Bernabéu, men Real Madrid formåede aldrig rigtig at få kontrol over kampen.

Det taktiske udlæg syntes for Real Madrid at handle om at sende lange bolde i dybden i tide og utide, og derfor mistede man ofte bolden helt uprovokeret, men det var dog også den slags, der skabte Real Madrids to scoringer i første halvleg. Først sendte Vinícius Mbappé i dybden, og efter franskmanden var heldig med at få bolden med sig, sendte han den stensikkert ind bag Batalla i målet. Senere var Modric manden med oplægget til Vinícius, der både nåede at drible sig ind i og ud ad feltet igen, inden han fik sparket bolden i kassen til 2-0.

Da var der spillet 34 minutter, og få minutter efter fik Mbappé en stor chance for at score til 3-0, men det lykkedes ikke, og i stedet fik Rayo reduceret kort før pausetid med en afslutning fra kanten af feltet, der via overliggeren hoppede ind lige over stregen bag Lunin, der af ukendte årsager havde fået pladsen i målet i stedet for Courtois.

Det blev også kampens sidste mål, men der kunne snildt være blevet scoret flere i begge ender. Real Madrids presspil var som (næsten) altid en tilfældig blanding af offensivspillere, der gik i enmandspres blot for i tydelig frustration at konstatere, at det bare efterlod en Rayo-mand helt fri bag sig. Derfor var det igen en kamp, hvor der var alt for mange meter mellem Real Madrids kæder, og det blev således en usikker forestilling, der tillod Rayo hele 20 skud mod Real Madrids 10.

At det ikke blev farligere for Real Madrid, skyldes i høj grad Tchouaméni, der virkelig har fundet et flot niveau, og han kom ikke bare i vejen for en masse – han tog også initiativ til at bryde kæder og spille Real Madrid væk fra eget felt. Og når Real Madrid endelig havde lidt ro på, var det med Modric som manden med taktstaven, og kroaten kunne nemt have fået flere assists end den ene, hvis Vinícius, Mbappé og Fran García havde været skarpere, når de blev sendt i dybden.

Med sejren hentede Real Madrid tre point på Atlético Madrid, der tabte tidligere på dagen, men der er slet ingen tvivl om, at der er meget, der skal forbedres, hvis man skal vinde et stort trofæ i denne sæson. Det fik Ancelotti og co. også tydeligt at vide fra publikum, hvis højlydte pibekoncert ved slutfløjt var svær at overdøve med den traditionelle Y Nada Más-hymne.

Kampens badebold: Den går til Asensio, der var centimeter fra at score et selvmål til historiebøgerne i første halvleg og også var tæt på at forære Rayo et mål efter en klodset dribletur. Han så ud til at mangle sin vanlige ild i øjnene, men der er heller ikke roser til overs for Bellingham, backparret eller den offensive trio ud over de to mål.

Kampens spiller: Han startede lidt sløvt, men da han først kom i omdrejninger, var 39-årige Modric uundværlig med sin ro på bolden, knivskarpe lange afleveringer og snorlige bolde i dybden. Tchouaméni er en stærk runner-up.

Perspektiver mod kommende kampe: Tre point og en præstation direkte til glemmebogen. Som Ancelotti ville sige, kan det forhåbentlig fungere som et wake-up-call til ondagens Champions League-kamp imod Atlético Madrid, der har fået en dårlig optakt med et nederlag til Getafe og en skade til Rodrigo de Paul.