Madridista

 
 

Mbappé: Vi skal respektere logoet og kæmpe til det sidste

Kylian Mbappé scorede sit sæsonmål nummer 30 og 31, da Real Madrid i går aftes slog Villarreal med 2-1, og efter kampen udtalte franskmanden følgende til Realmadridtv:
- Det var en meget vigtig kamp, fordi Villarreal er et af de bedste hold i LaLiga. Efter kampen mod Atlético med ekstratid var det meget svært, men vi var nødt til at vinde i dag. Vi viste personlighed, lyst til at spille og vinde. Vi kæmpede, og vi tager hjem med de tre point.

 

- Alle så kampen mod Atlético. Det var 120 minutter med masser af aggression og følelser. Vi ved, hvorfor vi er her, vi skal respektere klubbens logo og kæmpe til det sidste. Vi måtte give alt, hvad vi havde, og det gjorde vi i dag, og det var nok til at vinde.

Mbappé blev spurgt ind til, hvordan han har det:
- Jeg har det godt med holdet og på et personligt niveau også. Jeg vil hjælpe med at vinde, og forhåbentlig kan jeg gøre meget mere efter landsholdspausen.

Med over 30 mål i sin første sæson i Real Madrid overgår Mbappé nu Ronaldo Nazário og nærmere sig Cristiano Ronaldo. Om det sagde han:
- De er legender, der har defineret en æra. Det er vigtigt, men det er bare tal. Hvis jeg scorer flere mål end Ronaldo og Cristiano, betyder det ikke, at jeg er større, kun at min første sæson går bedre. Det vigtige er at hjælpe og vinde titler. At score mål er vigtigt, men endnu mere, hvis vi vinder LaLiga, Champions League og pokalen.

Log-på for at kommentere

Seneste artikler...